Shakespeare giver hjernen gymnastik

Engelske forskere har fundet ud af, at det har en dramatisk positiv effekt på hjernen at læse Shakespeare.

Videnskabsmænd på universitetet i Liverpool, England, fortæller, at Shakespeare brugte en speciel sproglig teknik, der fx bestod i at bruge et substantiv (navneord) som verbum (udsagnsord). Et eksempel på dette er udtrykket 'he godded me' fra tragedien om Coriolanus.

Hjernen reagerer på denne teknik med en kraftigt forhøjet aktivitet, idet den skal tolke sætningen baglæns for at forstå, hvad Shakespeare mente. Professor Philip Davis fra universitetet forklarer, at det kan sammenlignes med et puslespil. Hvis det er let at se, hvilke stykker der passer sammen, kommer man hurtigt til at kede sig, men hvis stykkerne ikke ser ud til at passe sammen, og vi ved, at de burde gøre det, så bliver hjernen ophidset.

Så frem med dit støvede eksemplar af Shakespeare (på engelsk) for at give din hjerne lidt gymnastik.

Terapeutens telefonsvarer

Hvis du arbejder som terapeut, så er her den uundværlige telefonsvarer.

Tør du ikke tale i forsamlinger?

Lyt og få gode råd i dette podcasts, som er et interview med min mand, psykoterapeut og hypnoterapeut Cyril Malka. Sådan lærer du at tale i forsamlinger.

Er du i dine følelsers vold

Masser af mennesker lader sig styre af deres følelser som fx vrede, raseri, jalousi, depression, angst m.m. Sådan behøver det ikke at være.

Lader du andre styre dit liv?

Hvor tit siger du til dig selv eller andre: "Han gør mig bare SÅ rasende, når han gør den slags", eller "Jeg bliver deprimeret, hver gang han glemmer min fødselsdag". I så fald fortæller du, at du lader andre styre dit liv. Du opfører dig som en dygtig lille marionet.

Virkeligheden er, at du selv styrer dine følelser. Lad mig vise det med et lille eksempel:

Situationen

Du og din veninde skal i teateret. I mangler bare lige at aftale, hvad I skal se, og hvor I skal mødes. Din veninde har lovet at ringe i dag kl. 15, og nu er klokken over 16. Hun har stadig ikke ringet.

Du bliver rasende og tænker: "Sådan er det hver gang med hende! Aldrig kan man stole på hende. Nu gider jeg snart ikke at være veninde med hende længere. Hun er alligevel ligeglad med mig."

Fem minutter senere ringer det på døren. Det er din veninde, der står forpustet udenfor. "Undskyld, siger hun. Min telefon har været afbrudt hele dagen, så jeg besluttede at køre de 50 km over til dig for at snakke med dig."

Hvad sker der med dine følelser? Din vrede?

Er situationen ændret?

Nej, den er stadig den samme: Din veninde har ikke ringet.

Men følelsen er forskellig. Nu er du sandsynligvis ikke længere vred, men rørt over din venindes betænksomhed.

Overbevisningen skaber følelsen

Det eneste, der blev ændret i situationen, er din overbevisning. I første omgang var din overbevisning, at din veninde ikke var til at regne med, og at hun var ligeglad med dig. Hun "burde" ikke være ligeglad med dig. Hun "skal" være opmærksom på dig. Hun "skal" ringe, når hun har lovet det.

Dernæst ændrer du din overbevisning: Din veninde "skal" ikke længere ringe til den lovede tid. Det ville have været rart, men din veninde var forhindret, og hun har gjort det, så godt hun kunne.

Ved at fjerne "burde" og "skal" fra dine tanker og din overbevisning, ændrer du dine følelser.

Nå dine mål med Kaizen

Hører du til de mennesker, der mangler rygrad? Som ikke kan gennemføre en slankekur eller holde et nytårsfortsæt?

"Det er bare et spørgsmål om karakterstyrke", tænker du og fordømmer dig selv for ikke at have det.

Hvis du har den overbevisning, så vil det følgende komme som en meget stor og behagelig overraskelse for dig.

Du mangler ikke rygrad. Du har bare en hyperaktiv amygdala.

Modstand mod forandring

Inden for ledelsesteori taler man om "modstand mod forandring". Personalet kan ikke lide ændringer af nogen art, heller ikke til det bedre.

Denne modstand er indbygget i mennesket, ikke kun på arbejdspladsen, men alle vegne. Området "amydala" i hjernen ser enhver forandring som en trussel. Den vil ret hurtigt få dig tilbage i den vante gænge igen med at ryge smøger, spise chokolade eller se tv i stedet for at dyrke motion.

Snyd amygdala

Dette område af hjernen, amygdala, kan snydes. Hvis den ikke er klar over, at der er ved at foregå en forandring, vil den ikke vågne af sin Holger Danske-søvn. Du kan snyde din amygdala ved at gøre forandringerne så små, at den slet ikke observerer det. Latterligt små, vil du måske mene.

En rejse på tusind mil begynder med det første skridt. Gør dette skridt så lille, at din amygdala ikke opdager, at du har bevæget dig, og du vil snart nå dine mål.