Hypnose - jeg hypnotiserede kassemedarbejderen
Hypnose er ikke nødvendigvis noget med at svinge et pendul frem og tilbage og sige til folk: "Du føler dig søvnig, du er søvnig, du er nu helt i min magt."
Nej, der er meget finere måder at gøre det på med ord og handlinger, og offeret vil ikke nødvendigvis vide, at han/hun er i hypnose.
Du har måske set Darren Brown betale for selv dyre varer med blanke papirsedler? Hans ofre sov ikke. De var lysvågne. Men de troede, at de tog imod penge, og så var det virkelighed for dem.
Her til aften skulle jeg lige et lille ærinde i supermarkedet, fordi vi manglede rød peber. To. Og tomater.
På vej derhen tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe den lille gave, jeg havde tænkt mig til min mand. Han kan godt lide en gin i ny og næ.
Sidst på måneden, så kostpengene var vist brugt op, men jeg havde 20 euro (ca. 150 kr.) tilbage af mine lommepenge.
Da jeg kom op til kassen, opdagede jeg, at der faktisk var en del penge i kostpenge-pungen. Det ville gøre det lettere for mig, fordi så kunne jeg betale gin'en (11,36) med min 20'er og betale maden for sig (knap 3 euro) med kostpengene.
Bær over med mig med detaljerne her, men de er vigtige. Jeg tjekkede nemlig i min pung og så, at jeg også havde en 2 euro, altså i min pung, så hvis jeg gav både den mønt og 20'eren, så ville jeg ikke få så mange småpenge retur.
Kassemanden registrerede gin'en og spurgte, om det ikke også var mine varer bagefter? Jo, svarede jeg, men de skulle for sig, og at det var godt observeret.
- 11,36, sagde han så og kiggede den anden vej.
- Værsgo', svarede jeg og kiggede ham direkte i øjnene og fortsatte: "Jeg har forberedt alt.", og så gav jeg ham de 22 euro.
Han blev lidt forbavset, men tog imod pengene, lagde dem i kassen og gav mig 0,64 tilbage.
- Ehm, sagde jeg som blev lidt i tvivl, men kun lidt først. "Det var en 20 euro-seddel, jeg gav."
For at gøre en lang historie lidt kortere, så var han helt sikker på, at jeg havde givet ham 12. Han kunne huske det, sagde han.
Jeg kom lidt i tvivl. Måske havde jeg taget fejl. Jeg havde vist ikke kigget nærmere på sedlen, vel? Det kunne have været en 10'er.
Så slog han tomater og peberfrugter ind. Det blev 2,91. Det havde jeg næsten, men ikke helt, så han fik 4,01.
Igen spurgte jeg ham: Er De sikker?
Ja, det var han. Helt sikker.
Hjemme igen talte jeg indholdet af min pung. Jeg vidste præcist, hvad jeg havde haft og de fire ting, jeg tidligere havde brugt penge til. Jeg regnede og kom frem til, at jeg burde have haft 11,79 i pungen nu, og der manglede præcist 10 euro.
Så jeg ringede hen i supermarkedet. De fik kassen talt op, og en meget ulykkelig kassemand ringede til mig for at undskylde. Det var aldrig sket før, sagde han.
Min fejl. Jeg gav ham hypnotiske budskaber og et chok (overraskelse), og det var nok.
Næste gang prøver jeg med for lidt penge ;-) (Nah ... nok ikke!)
Etiketter: hypnose
3 Comments:
...Hvis nogen ikke helt forstod detaljerne blev de så måske også hypnotiseret? ;-)
Det er ret sjovt at den slags kan lade sig gøre i dagligdags situationer.
Tak for en god blog. :-)
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
jo den er god nok.
Han hedder Derren Brown og ikke Darren hvis nogen skulle ¨få lyst til at google ham.
Teknikken er enkel i sig selv det handler om forvirring og tvetydighed.
" My friend sayed TAKE IT JUST TAKE IT ITS SAVE " siger Derren efter at han har stillet butiksindehaveren et spørgsmål omkring the subway.
Det har så ikke noget med hypnose at gøre men er mere over i NLP .
Hypnose er en tilstand i sig selv. Hvad man så giver af forslag i tilstanden kan være forskelligt.
" Du kan spise din is herinde eller derude " kunne være et hypnotisk forslag da du som hypnotisør faktisk er ligeglad bare de spiser den is.
Dekunne også være " jo mere du prøver at løfte den jo tungere bliver den " i gen få klienten et valg og alligevel ikke .
Tilladene hypnose er meget tæt på .
F.eks " jeg ved ikke hvordan din stol ser ud , hvilken fave den er ? hvor stor den er ? det ved du bedst selv men du kan forestille dig den , du behøver ikke at kunne se den, men du ved hvordan den ser ud" .
Læs mere om hypnose på www.shinhypnose.dk
eller.
wwww.stagehypnosis.dk
Mvh. Mads Aggerholm
Send en kommentar
<< Home