Tillid - uden grund?

Tillid er en pudsig ting. Du kan kende folk i årevis uden at have tillid til dem, og så kan du finde nogen via nettet, som du har tillid til omgående.

Hvad er det, der afgør forskellen?

Jeg oplever af og til, at folk fortæller mig intime detaljer om deres liv, som de måske aldrig har fortalt til nogen før, og det efter at have kendt dem i nogle få minutter. Men tilliden er skabt inden. De har læst det jeg eller min mand har skrevet, og de føler, at de kan stole på os. De har måske brug for hjælp og ved ikke, hvem de ellers skal tale med.

Tilliden bliver ikke misbrugt hos os, men hvordan kan man egentlig vide det? Intuition? Eller bare desperation? For NU har man brug for at tale med nogen?