31. marts 2008

Placebo virker, men dyr placebo virker bedre

Cyril Malka fra Psyken.com skriver om en ny undersøgelse, der påviser, at ikke alene virker placebo (det vidste man godt), men at dyr placebo virkede bedre end billig.



I undersøgelsen blev frivillige forsøgspersoner udsat for elektriske stød, hvorefter de fik en pille, der skulle tage smerten.



En gruppe fik at vide, at de fik billige piller ($0,10/stk), mens den anden gruppe fik at vide, at de fik dyre piller ($2,50/stk).



Der var naturligvis tale om samme uvirksomme pille. Placebo-piller er normalt kalktabletter eller sukkerpiller uden nogen medicinsk virkning.



Alligevel hjalp pillen for 60 % af de deltagere, der fik den "billige" pille, og hele 80 % for den gruppe, der fik den "dyre" pille.



Det er faktisk interessant, at denne tendens også gælder for andre områder. Cyril Malka beskriver en del i sin nyhedsartikel, og jeg ved fra nogle af de personer, der sælge e-bøger eller videokurser, at billigt materiale giver mange krav om pengene retur, mens de rigtig dyre produkter sjældent gør det.



Kunden/forsøgspersonen forventer, at når noget er dyrt, virker eller er det bedre end billige ting.



Også sekter benytter sig af denne metode til fx at sælge deres kurser meget, meget dyrt. De ved, at hvis folk har betalt 250.000 kr for et kursus, så kommer de ikke bagefter og siger, at det ikke virkede.






Etiketter: , , ,