Ærgrer du dig?
Kender du det?
Du har lige begået en kæmpefejl, som du måske endda kunne have undgået. Ærgrer du dig?
For nogle år siden fik vi tilbud om at anbringe min søns børneopsparing på en sikker konto, der ville give en høj forrentning. Helt uden nogen risiko. Det drejede sig om 3.000 euro, og det var en ganske god ven, der kom med forslaget.
Den dag, hvor kontoen skulle oprettes, fik jeg lige at vide, at det kostede 15 eur (godt 100 kroner) at oprette kontoen. Det lyder måske ikke af meget, men vi havde stort set ingen penge dengang, så det betød faktisk en del for os. Jeg tøvede. Men der var jo ingen grund til at være bange, vel? Pengene skulle alligevel sættes til side, til drengen blev stor nok, og det var jo vores ven, Eric, der anbefalede os det.
Så jeg gav ham en check på beløbet, og han lovede først at indløse den, når jeg havde ringet til ham, fordi vi ventede en overførsel fra Danmark.
Der skete noget uventet den dag, pengene gik ind på vores konto, så vi var nødt til at låne dem af vores søn. Jeg kontaktede Eric for at fortælle det, men ... han havde allerede indløst checken.
Herefter gik der måneders kamp for at få pengene igen, og vi mistede en mindre formue i bankgebyrer foruden de 300 euro, som vi fik mindre udbetalt, for der VAR åbenbart en risiko ved kontoen alligevel.
Vi mistede en ven.
Ærgrede vi os, tror du?
(mere følger i en ny post)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home