Racerspil giver gale bilister
En ny tysk undersøgelse viser, at bilspil på computeren påvirker folks måde at køre på og antallet af ulykker i uheldig retning.
De tre psykologer, der har foretaget undersøgelsen på 198 mænd og 92 kvinder i alderen fra 16-45, fortæller, at folk, som spiller racerbilspil kører mere agressivt og har en større risiko for biluheld end folk, som ikke spiller særlig ofte eller som spiller "neutrale" spil.
Der er især tale om meget voldelige spil, hvor personen er nødt til at køre på fortovet, køre andre folk ned eller lignende for at vinde spillet. Efter at have spillet sådanne spil udviste deltagerne større tendens til at tage risici end personer, der havde spillet neutrale spil. Dog blev kvinderne mindst påvirkede af spillene.
Undersøgelsen er udelukkende lavet i laboratoriet. Dvs. psykologerne testede ikke racerspillernes reelle kørsel, kun deres udtalelser.
Kilde: Wired
Technorati Tags: bil, bilister, bilspil, biluheld, racerspil
2 Comments:
Laboratorietests er ofte svære at "tolke" rigtigt. Det vil ofte afhænge af hvad man som forsker leder efter.
Hvis jeg f.eks. spørger: "Synes du ikke også der sker for mange uheld her i landet?" får jeg andre svar end hvis jeg spørger: "Hvad mener du om uheldsstatistikken her i landet?"
Hvis jeg så yderligere bakker det op med f.eks. en tiårsstatistik som grundlag for mit spørgsmål kan det øge troværdigheden ved min undersøgelse, fordi der selv ved spørgsmålstype 2 kan være folk der svarer også selvom de slet intet kender til den egentlige uheldsstatistik... See? :-)
Tankevækkende er dog, at simulatorer kan virke på to måder. Med den rette skoling kan ambulancekørere blive dygtigere, ligesom piloter kan blive bedre til rygradsreaktionerne.
Uden disse simulatorer var det hands-on der gjorde at en pilot lærte at nødlande et fly. I dag kan dette heldigvis gøres uden at fly, passagerer og/eller lokalbefolkningen i det område hvor nødlandingen skal ske lider nogen fare eller overlast.
Så mit gæt er at man ganske korrekt vil finde nogle som kører mere aggressivt ude i trafikken, mens man vil kunne finde lige så mange der kører pænt derude, mens de bare skal "afreagere" med en gang GT på deres PlayStation for netop ikke at sætte bankens bil på spil... Blot et gæt. :-)
Det siges, at selv om der ikke er tale om test, hvor man spørger folk om noget, men udelukkende tests, der har med produkter at gøre, påvirker forskeren resultatet. Endnu sværere bliver det, ganske korrekt, når der er mennesker involveret.
Jeg er helt enig med dig. Computerspil er et redskab, og det kan bruges godt eller skidt. Ligesom andre redskaber. En hammer kan bruges til at smække søm i væggen, eller at slå folk oven i hovedet med. Det siger ikke nødvendigvis noget om hammeren, men en hel del om personen, der bruger den.
Send en kommentar
<< Home