Besvim ikke! af Cyril Malka
Endelig! Så er lægestudiet startet. Men mange elever mister gejsten, når de kommer igennem de første anatomitimer: Når skalpelen skærer ind i ligets skind, besvimer nogle af de studerende.
De, som står imod, griner ad dem og fortæller, at de er for meget tøsedrenge til at blive læger.
Men problemet befinder sig andetsteds: Nogle personer, som bestemt ikke er pivede, besvimer lige med det samme, når de ser blod eller sår.
En person ud af ti har oplevet det mindst én gang i sit liv.
I mange år har lægerne betragtet disse besvimelser som en form for hysteri: Personen forsøger at undslippe en ubehagelig situation med en besvimelsesrefleks.
Kan disse besvimelser ved at se blod have psykiske årsager?
Ny forskning peger på, at det har de ikke. Noget tyder på, at denne besvimelse har en fysiologisk årsag.
De første indicier blev fundet, da man observerede reaktioner på folk, der fik taget blodprøver. Mange besvimer i dette tilfælde, hvilket gør, at man har kunnet studere fænomenet nemt: Deres puls er knap mærkbar, eller i det mindste ret svag og langsom og deres blodtryk er ekstremt lavt. Ofte lavere end mærkbare værdier. Det er yderst sjældent, den er over 60/30 (en normal 20-årigs blodtryk er på omkring 120/80).
Anti-forblødningrefleks
Alle tegn ser ud til at pege på en dysfonktion i blodomløbet.
Lige så snart patienten kommer til bevidsthed igen, bliver både blodtryk og puls normalt igen, og vedkommende kan i øvrigt komme op at stå få minutter efter.
Denne slags besvimelse kaldes en synkope.
Årsagen til synkoper, når man ser blod, har i lang tid pirret videnskabens nysgerrighed. Men for nyligt har neurologerne forstået, at årsagen skulle findes i nervesystemet, især i det autonome nervesystem. Altså det, der bruges, uden at vi ved af det. Det er det, der regulerer vores lunger, hjerter m.m. Det gør det via to grupper nerver: de sympatiske og de parasympatiske nerver.
De parasympatiske nerver sløver hjerterytmen og de sympatiske nerver accelererer den ved at stimule hjerterytmen.
Derudover indsnævrer de sympatiske nerver de små arterier, hvilket er med til at øge blodtrykket yderligere.
I forskellige dyreforsøg har forskerne fundet ud af, at de parasympatiske nerver er overaktive, når dyret er besvimet, når det har mistet meget blod. Dette forklarer, hvorfor pulsen går langsommere (dette kan føre til hjertestop). Denne synkope ligner meget den menneskelige synkope: Pulsen er knap mærkbar, og blodrykket er meget lavt.
Både den sympatiske og parasympatiske nerve styres af hjernestammen. I tilfælde af forblødning falder blodtrykket, og de store venner i nærheden af lunger og hjerte udvides. Jo større forblødning, desto lavere bliver blodtryk og puls.
Hvad bruges sådan et system til, kunne man undre sig over, for når systemet allerede mangler blod, er det vel ikke særlig smart, at det går endnu langsommere til.
Doktor Ian Roberts (London) har givet noget af svaret i 2001.
Lægen tjekkede statistikerne for ulykkesofre med forblødning. Og han konstaterede at de ofre, som havde forblødninger, og som fik blodtransfusion på ulykkestedet, fik flere problemer end forbedringer.
Ifølge Roberts får transfusionen blodtrykket til at stige, hvilket for det første betyder, at mere blod siver ud af sårene, og for det andet forhindrer det blodet i at koagulere, hvilket ellers ville stoppe forblødningen.
Kort sagt modvirker dette organismens eget forsøg på at stoppe forblødningen.
Systemet vil ende med, som et sidste forsøg, at kolapse hele systemet ved at sætte blodtrykket så langt ned, at man ikke bevæger sig, og at blodet står så stille, at det kan størkne på stedet. Organismen gør sit til at overleve.
Nu kan man godt se fordelen ved stort blodtab, men hvordan kan man forklare, at systemet går i gang blot ved at se lidt blod eller en anden persons blod?
For nogle er det lige meget om det er ens eget blod eller en andens, eller om der er meget eller lidt. Hjernen, som tager initiativet til at kollapse hele systemet, evaluerer åbenbart ikke alle situationens parametre.
Systemet er blevet for følsom hos nogen, hvilket starter det for tidligt, idet der er flere overlevelseschancer, når forblødningen stoppes hurtigt.
Så der er tale om et lidt overfølsom system, ja. Men folk, der har en tendens til at besvime, når de ser blod, skal vide, at det dette betyder faktisk også, at lige den mekanisme vil redde deres liv, hvis tingene går galt. Og det er jo altid godt at vide ... og at have!
Cyril Malka
Psykoanalytiker - Kognitiv psykoterapeut - Hypnoterapeut
malka.dk - Praktisk psykologi
Article Source:
http://www.artikelpuljen.dk
