Hypnose - jeg hypnotiserede kassemedarbejderen

Hypnose er ikke nødvendigvis noget med at svinge et pendul frem og tilbage og sige til folk: "Du føler dig søvnig, du er søvnig, du er nu helt i min magt."

Nej, der er meget finere måder at gøre det på med ord og handlinger, og offeret vil ikke nødvendigvis vide, at han/hun er i hypnose.

Du har måske set Darren Brown betale for selv dyre varer med blanke papirsedler? Hans ofre sov ikke. De var lysvågne. Men de troede, at de tog imod penge, og så var det virkelighed for dem.

Her til aften skulle jeg lige et lille ærinde i supermarkedet, fordi vi manglede rød peber. To. Og tomater.

På vej derhen tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne købe den lille gave, jeg havde tænkt mig til min mand. Han kan godt lide en gin i ny og næ.

Sidst på måneden, så kostpengene var vist brugt op, men jeg havde 20 euro (ca. 150 kr.) tilbage af mine lommepenge.

Da jeg kom op til kassen, opdagede jeg, at der faktisk var en del penge i kostpenge-pungen. Det ville gøre det lettere for mig, fordi så kunne jeg betale gin'en (11,36) med min 20'er og betale maden for sig (knap 3 euro) med kostpengene.

Bær over med mig med detaljerne her, men de er vigtige. Jeg tjekkede nemlig i min pung og så, at jeg også havde en 2 euro, altså i min pung, så hvis jeg gav både den mønt og 20'eren, så ville jeg ikke få så mange småpenge retur.

Kassemanden registrerede gin'en og spurgte, om det ikke også var mine varer bagefter? Jo, svarede jeg, men de skulle for sig, og at det var godt observeret.

- 11,36, sagde han så og kiggede den anden vej.

- Værsgo', svarede jeg og kiggede ham direkte i øjnene og fortsatte: "Jeg har forberedt alt.", og så gav jeg ham de 22 euro.

Han blev lidt forbavset, men tog imod pengene, lagde dem i kassen og gav mig 0,64 tilbage.

- Ehm, sagde jeg som blev lidt i tvivl, men kun lidt først. "Det var en 20 euro-seddel, jeg gav."

For at gøre en lang historie lidt kortere, så var han helt sikker på, at jeg havde givet ham 12. Han kunne huske det, sagde han.

Jeg kom lidt i tvivl. Måske havde jeg taget fejl. Jeg havde vist ikke kigget nærmere på sedlen, vel? Det kunne have været en 10'er.

Så slog han tomater og peberfrugter ind. Det blev 2,91. Det havde jeg næsten, men ikke helt, så han fik 4,01.

Igen spurgte jeg ham: Er De sikker?

Ja, det var han. Helt sikker.

Hjemme igen talte jeg indholdet af min pung. Jeg vidste præcist, hvad jeg havde haft og de fire ting, jeg tidligere havde brugt penge til. Jeg regnede og kom frem til, at jeg burde have haft 11,79 i pungen nu, og der manglede præcist 10 euro.

Så jeg ringede hen i supermarkedet. De fik kassen talt op, og en meget ulykkelig kassemand ringede til mig for at undskylde. Det var aldrig sket før, sagde han.

Min fejl. Jeg gav ham hypnotiske budskaber og et chok (overraskelse), og det var nok.

Næste gang prøver jeg med for lidt penge ;-) (Nah ... nok ikke!)

Drop krisehjælp - spil Tetris

Krisehjælp koster dyrt, og efterhånden er der flere og flere, der skal have det - på samfundets regning, naturligvis. For nyligt hørte jeg, at nogle danske soldater skulle have krisehjælp, fordi de havde været udsat for et væbnet røveri. Hvis det ikke var så tragisk, så var det morsomt. Tænk, hvis staklerne kom i krig. Arbejdsløsheden blandt psykologer ville i hvert fald totalt kunne afskrive. Nå, nok rant, til fakta.

For nyligt har man fundet ud af, at ved at lade en person, som netop har været udsat for noget traumatisk, spille Tetris, hvilket kræver en hel del hjernevirksomhed, så bliver der ikke plads til at lagre de traumatiske oplevelser. Problemet er, at det skal ske umiddelbart efter oplevelsen for at virke.

Rent samfundsmæssigt ville det måske være billigere at udstyre hver borger med et Tetris-spil?

http://www.telegraph.co.uk/scienceandtechnology/science/sciencenews/4142908/Playing-the-video-game-Tetris-could-reduce-trauma-claim-Oxford-University.html